Kompedal Plantage, en introduktion.
Kompedal Plantage ligger ved rute 13 som går ned midt gennem Jylland, syd for Viborg. I ældre tid gik hærvejen gennem området. Det er et område med en rig historie, som viser hvordan vi gennem tiden har brugt landskabet. Den er på 2700 HA, og er kendetegnet med sine rette veje. Kompedal Plantage er en af de første statsplantager der blev anlagt og I dag administreres den af Naturstyrelsen Søhøjlandet.
En af de første gange vi hører om Kompedalen er I forbindelse med slaget på Grathe Hede I 1157 hvor Svend Grathe bliver dræbt og Valdemar bliver konge af Danmark under navnet Valdemar den Store. Siden har Kompedal Plantage både været brugt til bosættelse af kartoffel tysker I 1759 og årene frem over uden det store held, til den blev begyndt at blive tilplantet fra 1789. Da man indførte værnepligt og ordningen med militærnægter blev indført I 1918 var der behov for at finde beskæftigelse og indkvartering til dem. Derfor blev der bygget en lejr I Kompedal Plantage til dem, som med afbrydelser fungere frem til 1972 hvor lejren bliver lukket efter en brand.
Under besættelse fra 1940 - 1945 var der tyske soldater indkvarteret I lejren, som også brugte skoven som øvelse område, det ses bl.a. på der er gravet kampstillinger m.v. I den. Da det gik tilbage for tyskland I 1945 begynde der at blive indkvarteret tyske flygtninge I lejren, det I sådan et omfang at der manglede plads i brarakkerne, hvorfor mænd - som især var gamle mænd - var henvist til at bo i jordhuler. Tyskerne efterlod også en stor mængde ammution I skoven. Den store mængde amunitation brød I brand I den varme sommer I 1947, hvor efter 1600 ha af skoven nedbrænder. Der efter bliver flygtninge lejren lukket.
Kompedal lejren blev fra 1978 frem til år 2000 brugt af Skovskole som deres faste jyske skole til uddannelse af skovarbejder. I dag er der en selvstændig bestyrelse som står for brugen af bygningerne, som især anvendes til lejrskole, og Silkeborg kommune har overtaget bygningerne.
Kompedal Plantage er også kendt fra digterpræsten Steen Steensen Blicher som boede I Thorning. Han færdes ofte I Kompedalen som også I dag er kendt for sin helt særlige atsmosfære.
Der gik mange år fra man begynde at plante hedearealerne I Kompedal Plantage til, før der stod en færdig skov. Det kræve hårdt arbejde at få brudt al laget, gravet huller I sandet til planterne. Og endelig få dem til at blive til noget som minder om skov. Men det hårde arbejde betalte sig og I dag har vi en aldsig nåletræs domineret plantage på den sande hedeflade. Meget er sket siden man begyndte tilplantningen for dels at skabe læ og hindre sandflugten og få skabt en indenlands forsygning af tømmer og til I dag hvor vi har en plantage der producer tømmer, har et rigt dyreliv og åbne hede arealer. I starten var arbejdet domineret af manuelt arbejde med spade og håndsav, så kom motorsaven og traktoren til. I dag bruges moderne skovningsmaskiner, udkørsels maskiner kører træet ud og der produceres flis. Formålet med skovdriften har også ændret sig fra at havde vedmasse som formål, dvs. at fokuser på tømmer af høj kvalitet, over naturnær skovdrift hvor man tager hensyn til både træproduktionen, biodiversiteten og friluftslivet og til I dag hvor Kompedal Plantage er udpeget til Naturnationalpark.
Se mine billeder fra Kompedal Plantage her.
