Søby brunkulslejer ligger i området syd for Herning, ved Kølkær. Området blev centrum for et eventyr med brunkuls udvinding fra starten af 2 verdenskrig og frem til 1970erne. Søby Brunkulslejer udgør et område hvor af 1.100 ha i dag er fredet.

Brunkul er dannet i Tertiærtiden for ca. 65 til 10 mio. år siden. Det er dannet af plantemateriale som er presset sammen uden ilt og blevet til tørn. I Danmark findes det tæt på jordoverfladen især i Midt- og Vestjylland. Det blev udvundet til industrielt brug under 1 og 2 verdenskrig, men helt op til 1970erne fandt der brydning sted I Søby Brunkulslejer. Brunkul har en forholdsvis lav brændværdi, da det indeholder meget vand og urenheder, samt et højt svovlindehold. Det giver meget aske, risiko for løbesod og fører til skov dø, hvorfor brunkul ikke bruges som brændsel mere.

Da man i 1939 ikke kunne være sikker på at få kul fra England og Tyskland på grund af udbruddet af 2 verdenskrig, vente man igen blikket mod de muligheder vi havde selv. Der blev brunkul en vigtig brik i det puslespil, hvorfor der opstod mange steder hvor man brød brunkul. Det største område var ved Søby, hvor der de følgende år blev skabt et rent klondike, hvor formuer blev skabt, tabt, virksomheder grundlagt. Det blev fra politisk hold bestemt at brydning af brunkul skulle foregå manuelt, så man kunne beskæftige så mange som muligt med arbejdet og på den måde undgå at skulle sende folk til Tyskland for at arbejde I den tyske krigsindustri. Brunkul ligger i en dybde på ned til 30 meter, i lag af 1-2 meter. Alt den overjord, som reelt er sand, skulle først manuel graves af, køres væk på trillebør. Det var hård og farligt arbejde, da man havde meget stejle skrænter på udgravningen. Det gav et stort behov for mandskab, så på et tidspunkt boede omkring 4000 -5000 mennesker i området, incl. kvinder og børn. De boede I interimistiske huse, som opstod på de bare mark. Det medførte en del drikkeri og hasardspil, som gav arbejde til Politiet. Lige som Falck anlagde egen station i området, for ulykker skete tid. DSB anlagde et sidespor ind I området, så de daglige brunkuls tog kunne afgå ud i landet. Omfanget af brunkul der blev brut I Søby området var så stort at Fasterholt Station i årene under besættelsen var helt i top med afsendt mængder af gods på DSB rutenet, sammen med København H godsbanegård.

Søby området var fra starten af et ret fattigt område, hvor jorden var meget sandet. Så der var ikke mange muligheder for alle dem der kom til at finde husly. Så der opstå ret hurtigt et rent klondyke-lignende forhold også omkring boligforhold. En del af de interimistiske bygninger, står der den dag i dag. Andre er flyttet til Brunkulsmuseet, hvor de kan ses. Det er ret små huse, som på trods af de meget trange forhold husede ret store familier. Der kom også egne kaffebutikker, købmandsbutikker, hasardspil var meget udbredt. Men der opstod også mange nye firmaer, som den dag i dag stadigvæk eksister, lige som lokale tjente penge på at deres jord blev udnyttet til brydning af brunkul.

Da man var færdig med at grave brunkul i området, blev pumperne slukket. Det efterlod et markant anderledes landskab, end da man begyndte. Før var landskabet fladt, men få søer. Nu var der efterladt tipper, hvor den overjord man havde gravet af var efterladt i høje bunker, nye søer var opstået. Samtidig var der I hele området efterladt maskiner, huse, rester af tipvogne spor efter brunkulsgravningen. Noget af området blev tilplantet, andet fik lov til at springe i skov af sig selv. Nogle områder er jorden så næringsfattig at der selv i dag over 50 år efter, ikke er andet end sand. De søer der er opstået, er nogle næringsfattige, andre så påvirkede af okker at de er helt røde.

I dag er området ejet af flere forskellige private og Naturstyrelsen. Der er åbent for færdsel efter de gældende regler, men man skal være opmærksom på at jorden er I stadig bevægelse, så der kan forekomme sætninger, skrænterne ved søerne er meget stejle. Sætningerne ses bl.a. ved at træerne står skæve. Der findes et Brunkuldsmuseum, som fortæller historien om den tid hvor der foregik gravning af brunkul, som er et besøg værd. Desuden så er der entreprenørpladsen, hvor der er en samling af gamle maskiner, som blev brugt i Brunkuldstiden. Elmers hus var oprindelig en vejerbod, i dag er det sat i stand og det er muligt at spise sin madpakke I huset, lige som der er toilet i bygningen. Østdeponi har af deponeret affald skab Mount Søby, som giver en god udsigt over området. I Naturstyrelsen del af område er der også et udsigtspunkt, hvor man kommer 30 meter op over landskabet, med en klar blå sø direkte foran ens fødder. Ørken er i privat eje, men der er adgang til området hvor der ikke vokser noget. Området rummer også ørken-arboretet som er anlagt I 1960erne for at se hvilke især løvtræer der kunne klare sig under selv de mest sande forhold.