En tidlig lørdag morgen i februar kommer jeg til Hald Sø for at fotografer solopgang. Efter en dejlig cykeltur der ud parker jeg cyklen. Der ligger et tyndt lag sne i indhegningen, ingen spor af dyr, som der heller ikke var spor af ved mit sidste besøg før jul.
Ved faldlågen ser jeg en stor stak grene og stammer, som pludselig bliver levende, da lågen falder I bag mig, 25-30 får vågner – og jeg er også vågen!
Begiver mig op på en høj får sat stativet op, fundet kamera og filtre frem og er klar til solopgangen. Pludselig er jeg omringet af alle fårene, som er MEGET nysgerrig, de snuser til mig, stativet og er ikke særlig samarbejdsvillig. Jeg må støtte stativet, og sagt et par velvalgte ord, så de fortrækker lidt. Efter lidt tid har jeg mistet nyhedens interesse og får taget billeder.
Senere bevæger jeg mig ud til ruinen på øen, hvor der denne vinter er blevet skåret en del træ ned, så vejen der ud er blevet frilagt og jeg får taget en del billeder fra tårnet. På vej tilbage får jeg taget en del makro billeder af overiset grene som er helt skulpturelle.
En rigtig dejlig og givtig morgen, men nogle fantastiske billeder er ved at slutte. Det er nu dejligt at nyde kaffen uden en frostklar morgen i februar.