Kongenshus Mindepark, som også rummer Kongenshus Hede, ligger mellem Viborg og Holstebro. Området er et fredet hede areal på 13 km².

Gennem tiden har man gjort flere forsøg på at opdyrke heden – lige fra kartoffeltyskernes indsats til indførslen af rensdyr med samer til at passe dem. Også dette mislykkedes.

Senere tog Haveselskabet initiativ til en indsamling og opkøbte området med det formål at skabe en mindepark for dem, der havde arbejdet med at opdyrke heden – samtidig med at man ønskede at bevare noget af det oprindelige hedelandskab. Derfor rummer området i dag både åbne hede arealer og hede plantager.

Området ejes af en selvejende institution og er fredet.

I dag er de fleste hede arealer indhegnet og bliver afgræsset af en af Nordeuropas største fåreflokke. Midt i mindeparken er der anlagt en udsigtsplatform, hvorfra man kan nyde udsigten over landskabet.

I en af slugterne er der opstillet mindesten fra alle de forskellige hede sogne. På stenene hyldes de personer, der stod i spidsen for opdyrkningen af heden. Nederst i slugten findes en samling sten med navnene på herremænd, pengemænd og betydningsfulde personer – særligt fra Haveselskabet – som har spillet en central rolle i hedens historie.

Området er især populært at besøge om efteråret, når lyngen blomstrer. Udover får rummer området også mange insekter, en del hugorme – og ikke mindst krondyr, som jævnligt kigger forbi.

 
Powered by Phoca Gallery
Alt tekst og billeder på hjemmesiden er skrevet af mig eller mine fotografier og må ikke kopieres eller anvendes til nogen form for brug uden min tilladelse. All images and tekst are subject to copyright